”Man skal blive til nogen, før man kan blive til noget”.
Hvor mange ”almindelige” unge starter den første dag i deres ungdomsuddannelse med at komme med en rygsæk med den sidste nye apple-computer, – så kommer vore elever ofte med en rygsæk fyldt med tunge sten.
Det gik ikke så godt, hvor de kom fra, nogle smidt ud fra flere skoler og nogle med længere tids skolefravær, nogle med dårlige og splittede familierelationer.
Vi ser ofte lavt selvværd og drømme om fremtiden som værende fraværende.
Her starter arbejdet med den unge, og vi har et ordsprog der siger at ”man skal blive til nogen før man kan blive til noget”.
Selv om der i dag fra manges side er fokus på, at eleverne skal blive til noget, – få gode karakterer osv. – så er vore elever ofte et helt andet sted. Og der må vi tage udgangspunktet.
Først skal vi finde den plads, der passer til dem, så skal de opleve, at de er en del af et fællesskab, og med den tryghed begynder de at tage livtag med det, de skal have lært.
